Skip Navigation Links
Opret profil    |    Log ind

Velkommen til Aalestrup Ridecenter

En generel information om at have hest/ pony opstaldet på Aalestrup Ridecenter. Er der noget, du mangler svar på, så kom endelig og spørg os i staldbestyrelsen.

Alle heste, opstaldet på ridecentret, skal fremvise hestepas med gyldig vaccination ved ankomst. Der tilbydes fælles vaccination og tandraspning en gang årligt (oktober / november måned) på ridecentret gennem rideklubben til nedsat pris (influenza og virusabort) ved dyrlæge Helle Dalsgaard.

På din boks skal sættes en seddel med hestens navn, ejerkontaktoplysninger, foderanvisninger og dyrlæge. Boks sedlen finder du under "Priser og vilkår".

Der er pligt til at deltage i fælles ormebehandling på ridecentret, betaling for ormekur opkræves månedligt sammen med bokslejen.

HUSK:

Al færdsel sker på eget ansvar !
Alle heste/ponyer skal som minimum være ansvarsforsikrede.
Der er rundt på ridecentret ophængt ordensregler, som skal følges.
Hunde skal føres i snor, men er meget velkomne.
Gennemkørsel er ikke tilladt foran staldene. Det er kun tilladt med ærinde i lade/foderrum.
Parkering foran lade/foderrum er kun tilladt, imens man læsser af.
Det er muligt at parkere din hestetrailer på ridecentret. 
 

Fodring og luftning

Det er muligt at få fodret og luftet din hest/pony. Fodring foregår ca. kl. 6.00, kl. 13.00 og kl. 18.00. Ind og udlukning ca. kl. 7.00 og 13.30. Kontakt Gerhardt, hvis du ønsker at købe hjælp til pasning af din hest. I juli måned holder fodermesteren fri, derfor skal opstalderen være opmærksom på at, man selv skal passe sin pony/hest.

Luftning foregår på luftefolde, som er opdelt i hopper og vallakker, for både pony og heste. Derudover er der 3 mindre luftefolde (kan bruges som sygefold), og en ponyfold.

Sommer- og vintergræs

I sommerhalvåret er det muligt at få hesten/ponyen på græs på ridecentrets folde - fra d. 1./5. til d. 1./10.
I vinterhalvåret er det ligeledes muligt at få hesten på græsfold, på en af bestyrelsens udvalgte græsfolde. Man sørger selv for at trække hesten på fold. 


Faciliteter

For at benytte faciliteterne på AAHR, skal du købe facilitetskort og medlemsskab af rideklubben. Dette dækker brug af ridehaller, udendørsbaner, stisystem, soignerings- og vaskeplads. Dette køber man gennem klubbens betalingsdel. 


Kontakter

Følgende personer kan kontaktes vedr. spørgsmål om:

Opstaldning: Maria Vestergaard tlf 21 34 73 72. 
Undervisning og facilitetskort: se rideklubbens hjemmeside.
Kontakt information: se under fanen "ridecenteres bestyrelse"