Skip Navigation Links
Opret profil    |    Log ind
 

Pleje af hesten - strigling

Enhver hest har brug for pasning og pleje af pelsen og desuden er det rart for hesten og den elsker den kærlige opmærksomhed den får, når den bliver striglet. Det kan du læse mere om her!

 I enhver striglekasse bør der findes:

1) Hovrenser
2) Gnubber
3) Hård strigle
4) Blød strigle
5) Man-kam
6) Svamp
7) Træktov


1) Hovrenseren bruges til at rense hestens hove. Dette gøres, inden den trækkes ud af boksen, så staldgangen holdes ren.

2) Gnubberen bruger man først til at løsne skidt og møg i pelsen. Man masserer hesten i cirkulære bevægelser i hårenes retning. Dette stimulerer også hestens blodomløb og er en slags massage. Den må bruges over hele kroppen, undtagen på ben og i hoved.
 
 
 3) Den hårde strigle bruges efterfølgende med lette lige strøg i hårenes retning. Den må bruges over hele kroppen, undtagen på ben og i hoved.

4) Den bløde strigle afslutter hesten strigling. Denne er den eneste, der må bruges over hele kroppen - også i hoved og på ben, som er meget følsomme.

5) Man-kammen bruges til at rede hestens man. Den må ikke bruges i halen, der aldrig må redes!

6) Svampen bruges kun i hestens hoved. Den fugtes let med vand og bruges til at fjerne skidt og møg om hestens mule, næsebor og øjne.